Enighed om at bevare transitordning for kæledyrFødevareministeriet13/05-2004 Fødevareministeriet og de svenske myndigheder er på et møde i dag blevet enige om at fortsætte med den nuværende transitordning for rejsende, der medbringer kæledyr gennem Sverige for at komme til og fra Bornholm. Sverige har ment, at der ikke er hjemmel for transitordningen, efter at det i EU er besluttet at indføre et fælles europæisk dyrepas for hunde, katte og fritter. Sverige har særlige regler på området. Fødevareminister Mariann Fischer Boel glæder sig over, at der nu tegner sig en løsning på et problem, der ellers ville genere mange rejsende til og fra Bornholm: ”Jeg har lagt stor vægt på, at vi kunne nå til enighed med Sverige i denne sag. Vi vil nu bede Kommissionen om at godkende transitordningen”, siger fødevareministeren, der har benyttet lejligheden til at drøftet sagen med sin svenske kollega under det uformelle rådsmøde i Irland. I øvrigt tyder en del på, at de nye rejseregler, der skulle træde i kraft fra juli 2004, udsættes. Kommissionen overvejer nemlig at udskyde ordningen til oktober 2004 for at sikre, at alle lande får mulighed for at få reglerne på plads i tide. De nye EU-regler vil betyde, at kæledyr på rejse skal vaccineres mod rabies, og at de skal kunne identificeres med chipmærke eller tatovering. De oplysninger samles i dyrepasset, som altid skal med på rejsen til andre EU-lande. Passet skal udstedes af en dyrlæge. I dag kan hvert enkelt EU-land selv fastsætte reglerne for indførsel af hunde, katte og fritter. Det betyder vidt forskellige indførselsregler, og at hvert land kan stille særlige krav til dyrenes sundhedsattester. Det har længe været til gene for rejsende med kæledyr. |
||||||||||||||||
![]() ![]() ![]() ![]() |
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |
|
lokal info .. erhverv .. køb & salg .. underholdning |