Musikhistorisk musseum en del af NationalmuseetKulturministeriet19/01-2006 Med virkning fra 1. januar 2006 er Musikhistorisk Museum og Carl Claudius´ Samling blevet lagt sammen med Nationalmuseet. Sammenlægningen er en udløber af den såkaldte § 16 rapport, som Kulturarvsstyrelsen offentliggjorde i efteråret 2003, og som var en undersøgelse af samtlige museer, der modtager særligt driftstilskud efter museumslovens § 16 – et tilskud, som er forbeholdt museer, der ”udfører en virksomhed af særlig betydning, herunder i forbindelse med varetagelse af et museumsfagligt speciale”. Undersøgelsen gjorde det klart, at flere af de mindre museer havde vanskeligt ved at leve op til de stigende administrative krav på f. eks. løn- og personaleområdet. Derfor fandt Kulturarvsstyrelsen det relevant at overveje sammenlægninger af små institutioner, så der opbygges en større administrativ kapacitet, og så der frigøres resurser til det museumsfaglige arbejde. Også den faglige varetagelse af samlingernes registrering, opbevaring, konservering og formidling kan have gavn af, at mindre museer bliver en del af større enheder. Kulturarvsstyrelsen anbefalede bl.a., at Musikhistorisk Museum og Carl Claudius´ Samling blev lagt sammen med Nationalmuseet, og efter forhandlinger mellem parterne blev der i efteråret 2005 opnået enighed om vilkårene for sammenlægningen. Musikhistorisk Museum og Carl Claudius´ Samling har til huse i Aabenraa i det indre København. Kulturminister Brian Mikkelsen udtaler: ”Ved sammenlægningen med Nationalmuseet sikres Musikhistorisk Museum og Carl Claudius´ Samling for eftertiden, og der frigøres samtidig resurcer fra administration til museumsfagligt arbejde. Jeg er derfor sikker på, at de to museer gensidigt vil få glæde og gavn af det ægteskab, der nu er indgået”. |
||||||||||||||||
![]() ![]() ![]() ![]() |
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |
|
lokal info .. erhverv .. køb & salg .. underholdning |